Fagligt favner AlfaNordic bredt: A-consults erfaring og tunge faglighed inden for regulatoriske forhold, kvalitet og bivirkningsovervågning suppleres af AlfaNordics ekspertise i validering, IT, automation, projektledelse, uddannelse, strategisk rådgivning og skræddersyede løsninger inden for life science og Medical devices. Det giver nye faglige synergier som styrker det samlede konsulenthus’ serviceniveau og faglige kompetencer, til gavn for vores kunder.
De services som nu udbydes af A-consult vil ikke være at finde på A-consults hjemmeside efter nytår. Fra 1/1 2020 findes de i stedet på www.alfanordic.com.
AlfaNordic vil, ligesom A-consult, hjælpe virksomheder der arbejder med lægemidler, kosttilskud, medicinsk udstyr, kosmetik og medicinsk cannabis. Der tilbydes også fortsat hjælp og rådgivning inden for alle dele af medicinske og medicotekniske produkters livscyklus.
Life Science virksomheder er forskellige, og det afspejler sig i måden der arbejdes på: AlfaNordic tilbyder hjælp og rådgivning på alle niveauer, fra 2-3 timers faglig sparring til fast tilknytning af en eller flere konsulenter i længere tid. Fokus er at møde den enkelte kundes behov og gøre tingene rigtigt – første gang.
Vi tilbyder
- Rådgivning og skræddersyede løsninger på alle niveauer
- Praktisk hjælp til implementering og løsning af daglige driftsopgaver
- Kurser samt udvikling af nye talenter i vores 2 graduateprogrammer
Læs mere på hjemmesiden www.alfanordic.com.