Hvor der er vilje, er der vej

Da Saad Nisar blev færdig som farmaceut i august 2016, kom han ud til et arbejdsmarked, der var i røre pga. massefyringer i industrien, en ny apotekerlov og nedskæringer og omstruktureringer ude i de enkelte apoteker, men Saad blev trods alt, straks tilbudt et job på et apotek, hvor han havde været studentermedhjælper. Han gjorde med det samme apotekeren opmærksom på, at hans ambitioner lå i den farmaceutiske industri, og at han havde i sinde at søge efter stillinger der, men fik alligevel jobbet.

Hvorfor ville du så hurtigt videre, når du rent faktisk havde fået et job?

Saad: For mig handlede det om personlig udvikling, om at opnå en hel masse og lære en hel masse forskelligt. Jeg er læringsivrig af natur, og følte at jeg ville opnå mest læring ved at være i den farmaceutiske industri. Det følte jeg ikke, jeg kunne gøre på et apotek hvor hverdagen, for mig, var mere statisk. Jeg ville ud og opleve den dynamik, der er i industrien, hvor du har mulighed for at udvikle dig meget, og få en rigtig fed karriere. Det var det, der motiverede mig.


Hvordan gik det med at søge et job i industrien?

Saad: Jeg starter på apoteket og søger imens, men uden held. Jeg får afslag på afslag, jeg kommer til samtaler og får mange steder at vide, at jeg er for ung. Jeg tror, jeg var den yngste på min årgang, og var den første, der gjorde specialet færdigt, fordi jeg gjorde det færdigt før tid. Jeg var 24, og jeg havde ikke nogen erfaring, og ingen af virksomhederne kunne se et match i mig. Stort set den samme historie alle steder. Jeg prøvede selvfølgelig at argumentere for det her med min alder, og fortælle dem, hvor motiveret og ambitiøs jeg er, men stadig uden held.


Hvordan kom du i kontakt med AlfaNordic?

Saad: Det gør jeg i februar 2017. Jeg havde arbejdet på apoteket i ca. et halvt år på det tidspunkt. Jeg var den ansvarlige farmaceut på arbejde den dag, og vi havde ikke så travlt, så jeg sendte halvdelen af personalet hjem, så vi var 3 tilbage den sidste time. Vi sidder i frokoststuen og hører, der kommer en kunde. Jeg er hurtigst til at komme ud i forretningen. Det er en mand. Han er vel midt i 50’erne. Trænet, gråt hår, skæg og briller. Han er velklædt. Han kommer ind, kigger sig lidt omkring og påpeger, at stedet har ændret sig, siden han sidst har været der. Han fortæller, han har gået på farmaceutisk højskole, og var i praktik netop her på apoteket. Sjovt sammenfald, tænker jeg. Vi snakker lidt sammen derfra, og jeg spørger, hvad han så laver nu. Han fortæller meget beskedent, at han arbejder i industrien. Han spørger mig, om jeg er tilfreds med at være på apoteket, og jeg svarer ærligt, at jeg hellere vil ud og arbejde i industrien. Jeg ved ikke med 100% sikkerhed, hvad jeg gerne vil lave, men jeg vil gerne prøve lidt forskelligt, og til start blive en form for generalist. Hvis der så er noget, jeg interesserer mig særligt for, så vil jeg fordybe mig i det.

“Jamen, så skal du da være konsulent”, siger han straks og griner. Jeg vidste egentlig ikke rigtigt, hvad en konsulent i industrien lavede, men fair nok. Vi snakkede en halv times tid, og da vi var færdige, så rækker han hånden i sin jakkelomme og trækker sit kort frem: “Du kan da prøve at skrive til mig, så kan vi snakke videre om det”. Selvfølgelig. Vi siger farvel, og jeg lukker apoteket. På kortet stod der “Paul Orlien – Director, QA, AlfaNordic”. Jeg tænkte, at det lød da fedt, at han var Director fra AlfaNordic. Lad mig prøve at skrive til ham. Han skriver tilbage, at de normalt kun hyrer konsulenter med en masse erfaring, men de har et graduateprogram i AlfaNordic, der hedder Pharma Academy, hvor de tager unge mennesker ind. Der kan jeg komme på tale. Han kan selvfølgelig ikke sørge for, at jeg bliver optaget, men han kan sørge for, at jeg kommer til en samtale. Det kommer jeg så efter et par måneder, samtale 1 og 2, men får desværre en afvisning. Det gjorde mig rigtig ked af det, for jeg følte virkelig, at det var jobbet og stedet, hvor jeg skulle være.

AlfaNordic ringer alligevel til mig igen en uge efter og siger, at en af deres kunder har brug for én graduate mere. De spørger, om jeg stadig har lyst. 110 procent, selvfølgelig. De ringer til mig efter en afvisning, så nu tænker jeg: “Nu er den hjemme”. En uges tid senere, ringer de igen, og siger, at det bliver desværre heller ikke til noget. Den var selvfølgelig hård at sluge. Jeg havde været til en del samtaler hos AlfaNordic, og følte virkelig, at der bare var noget kemi mellem mig og dem. Vi var ligesom på bølgelængde, og jeg ville gerne arbejde for dem, så jeg kunne ikke acceptere, at jeg fik en afvisning på den måde.

Paul Orlien er Partner, QA i AlfaNordic, hvor han bl.a. er ansvarlig for at skaffe nye talenter til kvalitetsområdet. Paul forsøger altid at holde sig selv åben og se muligheder, og det viser sig at være et godt træk, da han møder Saad på det lokale apotek.


Hvordan kom Saad og dig til at snakke sammen?

Paul: Det var faktisk Saad, der sagde til mig: “Fed skjorte, hvad laver du?”. Det var noget, jeg selv kunne have fundet på at sige. Der har han jo et ret uforskrækket gen. Det kan jeg godt lide hos andre, at de tør sådan noget. Det er jo i bund og grund bare en anerkendelse af andre mennesker.


Hvad gjorde du, efter du var blevet afvist igen?

Saad: Jeg havde flere søvnløse nætter, og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre. Jeg taler med min kone om det, og fortæller hende, at jeg gerne vil skrive til Paul, hvad jeg har på hjerte, at jeg ikke vil acceptere det her nederlag, fordi jeg skal arbejde for AlfaNordic, koste hvad det vil. Det synes hun ikke, jeg skal gøre. Du træder på dig selv og på din egen ære, så lad være med det, siger hun. Jeg beslutter mig alligevel for at gøre det, og skriver en lang mail til Paul, hvor jeg skriver, at de ikke kan være bekendt, ikke at ansætte mig, og de bare skal bruge mig. Jeg vil gøre alt for den virksomhed. Jeg skriver bare alt, hvad jeg har på hjerte, og slutter af med, at jeg vil blive ved med at banke på døren, indtil han ansætter mig.

Paul svarer så, at der måske er en mulighed for at få mig ind som juniorkonsulent, men at det er noget han lige ville vende tilbage med. Der går et par dage. På det her tidspunkt bliver jeg lidt skeptisk, og ryger ret langt ned, for samtidig med afvisningen fra AlfaNordic, bliver jeg opsagt fra mit job på apoteket. Jeg får et andet midlertidigt arbejde, en deltidsstilling på et andet apotek, men ikke noget langtidsholdbart.


Hvad tænker du, da Saad ikke bliver graduate i Pharma Academy? Var det så det?

Paul: Jeg tænkte nok ikke så meget over det. I virkeligheden var det jo det, han søgte, at komme ind som graduate, og når det er det, man søger, skal jeg jo ikke bestemme, hvem der skal ind. På det tidspunkt havde vi udviklet et rigtigt godt program. Jeg var faktisk med til at sætte de første 2 hold og sætte standarden, og ud af det er der så kommet en rigtig fornuftig holdning til, hvor vigtigt det her med mindsettet er – altså at en konsulent forstår, hvordan man opfører sig hos en kunde og alt det her. Faget kan du altid bygge på, men hvis du ikke har det rigtige mindset, så har du altså en udfordring som konsulent, og det var nok det, de var i tvivl om i AlfaNordic Academy ift. Saad; om han havde det rigtige mindset.

Men så var han jo heldigvis rimeligt insisterende og blev ved med at vende tilbage, så jeg endte med at sige: “Ok, hvis du har al den energi, så prøver vi. Du får chancen, men så skal du altså tage dig sammen, og lade være med at spille langhåret, sælgersmart og alt det her. Så får du fingrene i suppen, og så ser vi, hvordan det går med det”.


Hvordan kommer du så i kontakt med AlfaNordic endnu en gang?

Saad: Jeg på vej til London, jeg står i lufthavnen, og så ringer min telefon. Det er i oktober 2017. Det er Paul. Jeg er ret overrasket. Han siger, han har tænkt over det jeg skrev. Han synes, det er meget modigt skrevet, og han vil gerne give mig en chance. Han siger, han har et projekt til mig på 2 måneder. Det kræver, at jeg starter med det samme. Det kan jeg ikke, fordi jeg har en opsigelse på mit apotek, men han siger, kunden skal bruge mig nu. Vi kan heldigvis blive enige om, at jeg kan være på det her projekt 2-3 gange om ugen, så længe jeg kan strukturere det ordentligt. Det var på ingen måde min plan, at blive ekstern konsulent, men jeg kastede mig ud i det, og var der til at starte med i 2 måneder, hvor jeg følte, at jeg gjorde det godt, i hvert fald så godt jeg kunne. De fortalte mig, at hvis jeg klarede det godt, jamen så kunne vi tale om fastansættelse på et senere tidspunkt. De vælger først at forlænge mig 1 år frem, sammen med 3 andre konsulenter, og på et tidspunkt fortæller Paul mig så, at de gerne vil tilbyde mig en fast stilling.


Hvor meget betyder det for dig, at du voucher for ham?

Paul: Generelt er jeg meget forsigtig, og jeg vil aldrig anbefale én, som jeg ikke kan stå inde for. Nu kendte jeg jo ikke Saad, men jeg havde haft nogle samtaler med ham og desuden talt med AlfaNordic Academy om, hvad han var for en størrelse, efter de havde haft ham til samtale der. Jeg tror på ham, og jeg tror, han er en god dreng.

Det er jo min mavefornemmelse ud fra min egen erfaring med de her ting, der afgør det, og så er jeg generelt ikke bange for at tage beslutninger. Jeg tager til tider dårlige beslutninger, men jeg tager forhåbentligt flere gode. I det her tilfælde, hvis han virkelig er en stor idiot, så finder vi nok ret hurtigt ud af det, så jeg lavede en tæt opfølgning ifm. hans første opgave, og der var kun stående ovationer. De var meget glade og tilfredse. Man kan selvfølgelig få en skramme på sit ry som virksomhed, men den chance tog jeg jo sådan set på virksomhedens vegne, fordi jeg stolede på min egen mavefornemmelse, og havde taget mine forbehold. Det var en kalkuleret risiko.


Hvordan kunne du være sikker på, at han fagligt kunne leve op til opgaven?

Paul: Det var en ret lavpraktisk opgave, vi lagde ud med, hvor det egentlig mest handlede om at hente nogle dokumenter og overgive data til andre. Det var en god introduktion til hele miljøet. Han fik jo ikke lov til at starte ud med tunge dokumenter, hvor han skulle stå på mål for alle mulige kvalitetskrav eller sådan noget, men han fik lov til at få fingrene i suppen. Jeg sagde til ham, at han blev nødt til at knokle, og når jeg så kunne se, at det fungerede, så kunne vi snakke sammen igen. Så det gjorde han, og det gjorde han i virkeligheden helt frem til 1. september 2017. Altså i omtrent 10 måneder. Så der fik han bevist sit værd.


Hvilke slags opgaver startede du med at udføre for AlfaNordic og syntes du selv, du havde kompetencerne til det?

Saad: Når du starter som ekstern, bliver du mere eller mindre kastet ud i det. Det er heller ikke typisk, at det er en nyuddannet, der bliver kastet ud som ekstern. De eksterne man ansætter, er ofte folk med mange år i bagagen, så når de kommer ud til en kunde, ved de faktisk fra dag ét, hvad der skal laves. Virksomheden jeg kom ud i, var heldigvis rigtig gode til at sætte mig ind i tingene, og jeg læste en masse dokumenter i starten. De gav mig så at sige den træning, som det egentlig kræver. Jeg startede desuden med nogle forholdsvis overkommelige opgaver. Det var meget dataindsamling, tunge dokumenter med alt muligt, som skulle læses igennem. Jeg skulle finde data frem og lave statistiske forsøg. Man skal være god til Excel, og det kunne jeg i forvejen. Det var ikke den dybe tallerken, jeg skulle opfinde. Det handlede om rutineopgaver og at supportere andre. F.eks. noget med at skrive et par linjer omkring et emne, grave ned i logbøger og undersøge nogle tal, lave grafer og statistikker osv. Det handlede om at hjælpe hele afdelingen.


Hvor tidligt opdagede du, at der kunne være et potentiale i Saad?

Paul: På apoteket. Hvis ikke jeg havde fornemmet det allerede ved den første snak med Saad ved skranken, så havde jeg aldrig nogen sinde henvist ham til os eller fået ham til at kontakte os. Han udviste med det samme en særlig energi, en særlig interesse, og faktisk også en stor åbenhed og ærlighed, så jeg tænkte, at han indeholdt et eller andet.


Hvornår tænkte du så faglighed? Hvad kan han rent faktisk?

Paul: Det spurgte jeg slet ikke ind til, for jeg ved jo godt, hvad en farmaceutuddannelse indeholder. Den indeholder ikke nogen særlig forståelse af GMP eller kvalitetsarbejde. Jeg har den holdning, at man kommer ud med en basisuddannelse, som er inden for life science, og så går man i gang ude i virkeligheden, og laver de mest banale ting, så man får syn for tingene, og lærer det ganske enkelt på den måde, så den præcise faglighed er mindre vigtig. Attitude og indstilling er langt vigtigere.


Hvilken attitude er det, du kigger efter?

Paul: Det er overvejende 2 ting: Ydmyghed over, hvad man kommer ud i, og så er det samtidig en uforskrækkethed over, at gå i gang med noget, man ikke har set før. Det kræver en særlig holdning, at kunne lære stoffet rigtigt. Man kan ikke noget særligt, før man har sporet sig ind på, hvad det er, det hele drejer sig om, og har sikret sig, at det man bliver bedt om at gøre, det tager man seriøst, og gør hvad man kan, for at gøre det rigtigt. Der er ikke nogen, der ved ret meget, når de er midt i 20’erne, og ikke har været i industrien. Det er vigtigt, at man ikke signalerer noget forkert, for det er dårlig stil.


Er der et gab imellem at være nyuddannet og det man skal kunne, for at arbejde i branchen?

Paul: Det er der da 100%. Du er overhovedet ikke færdig, bare fordi du har et eksamensbevis. Det er der, det hele begynder.


Hvorfor satser AlfaNordic overhovedet på unge mennesker, når I er mest fokuseret i den tunge den af konsulentområdet med mange erfarne specialister?

Paul: Vi har nogle hurtigtænkende og rigtig dygtige unge mennesker. Det er rigtigt, at trenden og holdningen derude er, at hvis du ikke har 30 år på bagen, så er du ikke så dygtig. Det hænger som regel også sammen, men det er ikke altid rigtigt – ikke til alle slags opgaver, og derfor har vi også unge mennesker, der både vil og kan være med, der hvor det gælder. Det har vist sig, at de faktisk er ekstremt meget værd, både for sig selv, for os og for kunderne – og så skal de unge mennesker, jo starte et sted, hvis de også skal have 30 års erfaring på et tidspunkt.


Hvorfor tror du, det trods alt lykkedes dig, at blive ansat i AlfaNordic?

Saad: Jeg tænker, at man ikke skal tage et nej for et nej. Man skal kæmpe for det, man brænder for. Og det gælder også nyuddannede som i min situation, som ikke kan få et job – måske fordi de accepterer et nederlag for hurtigt. Jeg tænkte selv  sådan i starten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at give op, når man får afvisning efter afvisning. Jeg mener bare, at hvis man virkelig brænder for noget, så skal man gøre alt i sin magt for at opnå det. Desuden, til lederne derude: Der er mange ledere fra industrien, som er skeptiske over for nyuddannede. De har sikkert deres grunde og forstår nok situationen bedre, end jeg gør, men nogle gange må man gerne tage en chance med nogen, der er lidt grønne. De kan måske noget, som man godt kan bruge. De er nytænkende, og er villige til at gå de ekstra meter. Desuden skal de grønne  jo starte et sted. Jeg er rigtig glad og taknemmelig for, at Paul og AlfaNordic turde tage en chance og gå nye veje med mig.

Jeg fik at vide, af både min mentor, som er rekrutteringschef, min kone og mine forældre, at jeg ikke skulle skrive den mail. Jeg spurgte dem allesammen, men tænkte alligevel, at det ikke kunne være rigtigt. Jeg kunne ikke lade være med at skrive til Paul. Jeg havde jo haft en form for relation til ham i omtrent et halvt år, så jeg gjorde det, som jeg følte, var det rigtige. Jeg skrev faktisk mailen om natten. Hvis jeg ikke havde skrevet den mail, havde jeg ikke arbejdet i AlfaNordic i dag. Nogle gange er det sådan noget, der skal til for at opnå sine drømme.

Fakta

Saad blev i 2016 uddannet farmaceut og startede herefter i job på et apotek. Paul René Orlien er Partner, QA i AlfaNordic, hvor han bl.a. er ansvarlig for at skaffe nye talenter. Det skulle være Saads lykke, at han en dag på apoteket mødte Paul.

Links

Seneste nyt

Ny valideringspakke, der sikrer omkostningseffektiv validering af temperaturstyrede faciliteter

Validering af temperaturstyrede faciliteter og udstyr kan opleves som en tids- og kompetencekrævende opgave. Dog er det nødvendigt ift. gældende krav – hvilket gør at der må tænkes i andre baner ved at holde fast i den høje kvalitet, der sikrer at produktet er produceret og opbevaret i rette omgivelser samt
virksomheden er i compliance i forhold til gældende guidelines.

Læs mere »

Hvordan får du succes med dit projekt?

AlfaNordic har i mere end 10 år arbejdet med projekter i life science-industrien, og har gennem dette arbejde identificeret en række problemstillinger, der ofte resulterer i forsinkelser eller budgetoverskridelser, hvorfor vi har udviklet Projekt Due Diligence.
Project Due Diligence er en rådgivningsydelse med fokus på at sikre at de basale forudsætninger for at dit projekt holder og at den rigtige fordeling af ressourcer og ledelsesfokus med videre, er understøttende for projektets fremdrift.

Læs mere »
da_DK
en_GB da_DK