Stof der virker – med inspiration fra ulvene

Preben Werther er lige blevet 66 år. Det kan man ikke se på ham, men der er altså løbet en del vand i åen, som han siger. Han kommunikerer visuelt. Det giver meget mere mening for ham. Han taler et billedligt, farverigt sprog, så det er til at forstå. Han har en tung militær baggrund som officer igen-nem 25 år med al den tillægstræning og uddannelse, der hører til. Der er uddannet under 400 jægersoldater siden 1961. Preben er nummer 197. Han har selv været igennem det hele, og har efter-følgende haft ansvaret for at uddanne mange. Over en periode på 12 år har han været det, der hedder Commanding Officer Training Wing.

Preben startede sin karriere i det private erhvervsliv som ansat i Lego, hvor han var i 3 år som forandringsagent, med en opgave der handlede om at redu-cere udviklingstiden på en nyhed fra 3-4 år til 1 år. Det er den platform, de arbejder på i dag – den der gene-rerer mange milliarder, som Preben var med til at bygge tilbage i 2000. Efterfølgende var han ansat 7 år i Stifinder A/S, der arbejder med 360 graders udvikling. Her fik han lagt en masse læring fra Jægerkorpset ind i stifinderprogrammet. I korpset arbejder de ikke kun oppe i hovedet, kroppen er hammervigtig i den proces. For at opnå maksimal læring bliver vi nødt til at gøre uddannelsen både fysisk og praktisk. Der skal krop på, for den indeholder det hele. De arbejder 360 grader med hoved, krop og hjerte – hele vejen rundt, efter filosofien, at hvis ikke vi er hele mennesker, kan vi ikke løse de sværeste opgaver. Den tilgang gør sig gældende i alle sammenhænge – også i kærlighed. Hvis ikke vi er 100% tilstede, så er det lige meget. Så er det bare noget, vi snakker om.

På et tidspunkt starter Preben ud for sig selv og laver firmaet Wolfway. Han er inspireret af natur-en, de principper der styrer den, og har gjort det i tusinder af år. Han er født og opvokset på en bondegård, og han kan godt lide de lovmæssigheder, der er i naturen – eksempelvis loven om høst. Hvis man vil have mange fold, når man høster, så er der principper, der går baglæns. Du bliver nødt til at sørge for, at jorden er behandlet ordenligt, dernæst skal de rigtige afgrøder sås. Så skal du vande og gøde i lang tid. Du skal være tålmodig indtil afgrøderne er klar til at blive høstet. Hvornår de er klar, er ikke noget, du selv bestemmer. Det er noget andre/naturen bestemmer. Sådan er det også i erhvervslivet. Det glemmer man bare. Man arbejder med et begreb, der hedder instant gratifi-cation. Man tror, man kan høste dagen efter, der er sået, men det kan man ikke. Den tilgang går of-test op i hat og briller, og så er der som regel kø ved håndvasken, for der er ikke ret mange, der bag-efter tør sige, det var deres skyld, at det gik galt.

Hvad er det så, Preben Werther leverer? Han kalder det virksomt stof. Det er stærk lakrids, stærk medicin. Det er prøvet af i alle mulige sammenhænge, så det virker overalt. Selvom konceptet omkring et forløb er luftigt, så er det meget konkret – for det, der kommer ud af forløbet, er en effektiv personlig udviklingsplan. Det er ikke noget, han sætter sig ned foran dig og viser frem den første dag. Hvis man skal eje sin egen udviklingsplan, så skal man lave sin egen udviklingsplan. Det er ikke Preben, der laver den. Han skaber et kreativt rum, hvor du kan få så meget indsigt om dig selv som overhovedet muligt, så du er i stand til at gøre det til virkelighed. Det er efter filosofien, at der bliver lavet rigtig mange planer rundt omkring, men hvis du ikke selv ejer planen, så er det jo bare en plan som enhver anden plan. Hvis ikke det er din egen plan, så lider den oftest en kedelig skæbne, når den møder virkeligheden.


Hvad er det, du kan?

Jeg kan en masse forskelligt. Jeg har prøvet rigtig mange ting. Læring, indsigt og erfaring er  samlet til en metode, jeg bruger, når jeg arbejder med erhvervslivet eller folk generelt. Det er alt sammen fra livets skole. Alt er samlet under et begreb, der hedder stof der virker – og tiden har vist, at det virker alle vegne. Det er en slags universalværktøj, der kan flytte alle mennesker fra A til B. I korpset har vi et ordsprog, der siger: “Vi kan 10 gange mere, end vi selv tror, og 100 gange mere end vores mor tror”. Vi ved kun en lille del om os selv, men på trods af det, er det for de fleste af os lykkedes at få både villa, Volvo og vovse, og hvad vi ellers er ude efter, men tænk, hvis vi kunne pakke pakken helt ud, så den matcher vores potentiale. Hvad kan vi så ikke opnå? Det er hemmeligheden i Jægerkorpset. Vi pakker pakken op, og det er også det, jeg grundlæggende går og laver nu. Hvis vi nu er lidt ambitiøse, slipper alle begrænsningerne, og er lidt modige – hvor langt kan vi så ikke tage os selv eller vores organisation? Det er den dimension jeg de seneste år har arbejdet med AlfaNordic omkring – og de blev jo årets Gazelle virksomhed sidste år. Hvad er det for en størrelse, vi har været med inde og arbejde med, siden AlfaNordic nu tør at give sig i kast med en sådan udvikling?


Hvor kommer det fra?

Ulveflokken er en af de mere succesrige rovdyrsflokke, der er på kloden, og det der kendetegner den, er et hierarki, der ikke er til diskussion. Jeg er meget inspireret af ulve-flokken og naturen generelt. Derfor hedder mit firma også Wolfway. Den gamle alfahan er den, der styrer flokken, og er der nogen, der er utilfredse, er de velkomne til at udfordre positionen. Magter de opgaven, så kan de overtage. Er der ikke ”røv i bukserne”, så får de en “røvfuld”, og så er der ro på igen. Der sidder man altså ikke og drikker urtete. Man sørger for, at tingene er på plads. Der er et hierarki, der fungerer – et hierarki der er respekt omkring.

I en ulveflok videndeler og uddanner man hele tiden, så alle ved alt. Alle kender alle taktikker. Den gamle alfahan er den, der tramper sporet. Det er den, der går forrest, når den store kronhjort skal nedlægges. Det er med livet som indsats, og det ved den godt, så den bliver nødt til at tænke det hele i en større sammenhæng. Kan flokken overleve, hvis den ikke er der? Næste generation må have lige så meget viden, som den har. Hvis den går til i forsøget på at nedlægge en stor kronhjort, så må den næste træde til med det samme. Det kan godt være, der opstår lidt kamp om, hvem der nu er den nye alfahan, men når det er overstået, er der ro i lejren igen. Vidensdeling er super vigtigt for at have en hurtig reaktionstid, for ikke at tabe tid og komme på baghjul. I ulveflokken er man bedst, når det gælder. Man jager, når man skal. Man er meget bevidst om, hvornår man skal være god, og hvornår man kan ligge lidt bagved. Når der er behov for det, træder man i karakter, og leverer varen med det samme. En aftale er en aftale. Man kan altid mærke en ulveflok. Alle dyrene i skoven ved godt, hvor ulveflokken er. De kan mærke den energi, der er omkring den. Vi mennesker oplever nogle gange andre mennesker, der har en særlig energi omkring sig, som man umiddelbart fornemmer. De kan gå ind på en scene og tage den, hvis det er det, de vil. De behøver ikke megen forberedelse. De hviler i sig selv. Det er vigtigt, at ledere kommer med den samme energi. Hvis de har været på scenen eller gjort et eller andet, så er der ingen, der er i tvivl om, hvem det var, der lige var på.

I en ulveflok leger de også meget. Der er skæg og ballade. De har fundet balancen. Vi skal både have det sjovt, men vi skal også arbejde. Nogle steder arbejder vi ”røven ud af bukserne” uden hensyn til noget. Der bliver vi kede af det. Andre steder er man jubelidioter, og får ingen-ting for hånden. Ulvene har fundet ud af, at hvis de gør det på den her måde, så giver det pote. Så kan de lege og nussepusse bagefter.


Hvorfor er det så hemmeligt det hele?

Kandidaterne må helst ikke kende detaljerne i forløbet. Så har de forberedt forklaringer til indholdet, og importerer alt for mange ting fra hverdagen. De skal opleve det hele på egen krop, når de er i det. Den agilitet og den robusthed, der kommer ud af det gør, at man som kommende leder lærer, at forholde sig til situationerne, man står i, i stedet for at sige: “I håndbogen står der at…”. Det er den forandringsparathed og det mod, der skal være karakteristisk for de her farmaceutiske ledere, når de skal ud og tage beslutninger.


Hvordan flytter du en person?

Det er vigtigt at forstå hvem kandidaterne er. Hvor de kommer fra, og hvor de er lige nu. Hvad der er løbet i åen tidligere, bruger jeg ikke megen tid på. Jeg er mere optaget af en persons styrker og fremadrettede muligheder. Det er vigtigere at vide, hvor en person er nu. Til det bruger jeg en Insights Discovery-profilanalyse. Den giver en meget præcis beskrivelse, som jeg beder kandidaterne forholde sig til, for at finde ud af hvor godt den rammer. Min erfaring er, at den rammer næsten spot on. Så ved vi noget om udgangspunktet for den personlige udvikling. Det er også vigtigt at være bevidst om, hvor man vil hen både arbejdsmæssigt og privat. Hvad skal der til, for at nå dertil? Hvordan kunne ”rejsen” se ud? Hvordan skal det måles? Til den del introduceres kandidaterne for den agile og proaktive handle/tænkemåde. Kort forklaret betyder det – at nogen skaber fremtiden, og de nogen kan ligeså godt være os selv. Programmet handler om at skabe bevidsthed og synliggøre muligheder for den enkelte kandidat. Der tegner sig en række elementer/muligheder som kan bringe den enkelte i den ønskede retning. En hensigtsmæssig rækkefølge af muligheder og aktiviteter bliver sat op, og så har kandidaten under forløbet fået lavet sin egen udviklingsplan. Jeg har godt nok støttet op omkring den med en metode, en form og en ramme, men den enkelte laver sin egen plan.

Parallelt med planlægningsprocessen arbejdes der med selvtillid og selvværd. Vi får pakket pakken op. Man får en hel del ny selvindsigt. Programmet er indrettet således, at vi går ud og besøger kanterne af komfortzonen, for hele tiden at skubbe bevidstheden om, hvad den enkelte kan. Hver gang øges det personlige og det faglige selvværd og ligeledes selvtilliden. Det vi i princippet dyrker, er det personlige mod. Et af de grundliggende principper for at lære noget om sig selv, er at man tør gå uden for komfortzonen. De fleste mennesker tænker meget lineært – i en lige linje fra A til B, men sådan ser verden ikke ud. I virkeligheden er vejen fra A til B ofte en stor krusedulle, hvor vi er ubevidste det meste af tiden. Her forsøger vi at komme udefra, og synliggøre mange af de processer, der er ubevidste – og dem er der mange af. Tænk f.eks. bare på, når man kører bil. Vi er opmærksomme, men hvor bevidste er vi i processen? Det handler om at komme ind og synliggøre, hvornår vi kører på autopilot. Den individuelle autopilot skal gøres mindre, så man bliver bevidst om, hvad man går og laver.


Kræver det mod at flytte sig?

Mange snakker om begrebet mod. Hvad er det at turde? At turde er at møde sig selv, eller som Kierkegaard beskriver det: ”’At turde er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv”. Det, at gå til kanten af sig selv, betyder, at gøre det, i stedet for at snakke om det.  Når man kommer derud, kan man tydeligere mærke sig selv. Vi begynder at ryste i bukserne, det kilder i maven og alt det der. Det er derude, vi kan lære og op-dage. Det er der, vi kan forstå. Det er der, vi kan fornemme, hvad det er for reaktioner, kroppen giver, når vi presses. Vi bringer folk ud af komfort-zonen, men i trygge rammer. Ved at trække folk derud, giver man dem nogle helt nye oplevelser. Vi sørger for, at de gerne vil med helt ud til kanten. Mod er jo repræsenteret hos den enkelte i større eller mindre grad. Det er som en muskel, der skal trænes, for at blive stærk. Det er jo gratis at snakke om mod. Det koster ikke noget. Det er straks vanskeligere at demonstrere mod. Lad os se, hvor meget den enkelte har. Lad os se, om den enkelte tør. Måske er du bange, men hvis du vil være leder i en farmaceutisk virksomhed, hvad er det så for nogle evner, hvad er det for et talent, hvad er det for nogle kræfter, du skal ind og trække på? Der skal vi have fat i den enkeltes krigerattitude. Den tager udgangspunkt i den energi, du giver. Der er rigtigt mange mennesker, der suger ener-gi ud af alting. Det ligger helt stille, når de har været der. En kriger får ting til at ske. En kriger walks the talk. En kriger tager ansvar, er i balance, og roser. En kriger har overskud, og en kriger elsker det, han eller hun laver. Det er ikke bare en god plan – der er både hjerte og ejerskab bag.


Hvornår er det mentalt, og hvornår er det fysisk, det du gør?

Programmet er et miks af begge dele. Det er vigtigt, at kandidaterne er på udebane, og måden vi gør det på er, at vi inviterer dem ind på min hjemmebane, hvilket betyder, at alle kommer på udebane. Det er i den ramme, jeg vil udfordre dem, de skal ud på kanten af deres komfortzone. Nogen reagerer på noget, og andre på noget andet, men alle reagerer på noget. Des mere jeg ved, des bedre. Hvad er det egentlig, der holder den enkelte tilbage? Hvorfor sidder du på fingrene? Hvad er det, du er bange for? Der er et engelsk udtryk: ”As long as there is a payoff, you stay stuck”. Så vi skal finde ud af, hvad det er for belønninger, du får og dermed hindrer dig i at flytte dig. Måske undgår du at konfrontere. Måske undgår du at være ærlig. På den måde gør du noget uhensigtsmæssigt. Hvis du har gjort det 10 gange i træk, så bliver det til en bevidstløs handlemåde, et mønster/en autopilot, der styrer dit liv. Vi skal ind og have fat i årsagerne. Hvis du  betragter sig selv som en luftballon, der skal ud at flyve, hvad er det så for nogle sandsække, der holder dig nede? De sandsække bliver vi nødt til at blive bevidste om og få sat ord på.


Hvad er din rolle i Academy-uddannelsen?

Jeg har kendt ledelsen i AlfaNordic i rigtig mange år. Jeg har uddannet flere af dem som stifindere helt tilbage i omkring år 2000, så de kender mig udemærket og ved, hvad jeg står for. I Academy-konceptet er der to ben: Det forretningsmæssige og det menneskelige. Den sidste del er jeg blevet bedt om at tage mig af, med afsæt i en boot camp hvor kandidaterne møder sig selv, og begynder at folde pakken ud. De får formet en proaktiv plan. Derefter følger jeg halvårligt op på den enkelte kandidat. De 4 døgn på boot camp skulle gerne skabe en tillid mellem dem og mig, således at – uanset hvad kandidaterne møder under deres forløb – vil de kunne dele det med mig.


Kan du være lidt mere konkret om boot camp?

For at tage kandidaterne ud af deres vante rammer er boot campen arrangeret som en outdoor event. De skal bo i telte side om side. Der er mange menneskelige ting, der pludselig bliver meget nærværende. De skal forholde sig til hinanden på forskellig vis, f.eks. til at der er nogen, der snorker. Vi skal lære dem om teamwork, og de skal lære hinanden at kende. Hvad er det for nogle ressourcer, de hver især medbringer og bidrager med? Hvad kan de tilbyde? Hvordan kan de sammen løse de udfordringer, de bliver præsenteret for? Der er en række samarbejdsøvelser, hvor de skal trække på hinanden, for at løse opgaverne. De vil også opleve flere uhensigtsmæssige opgaver, hvor man normalt ville sige: “Det er der nok nogle andre, der løser”, men her er der ingen andre, der løser dem. Det er outdoor på godt og ondt med skov, vand og mudder. Vi bliver nødt til at flytte kandidaterne derud, hvor de stejler lidt. Sideløbende får de nogle redskaber, der kan bruges til at løse opgaver og øvelser med. De bliver samtidig præsenteret for en del selvtillidsprøver, hvor de kommer ud til kanten af sig selv – understøttet af instruktioner fra mig, som de skal følge. Følger de dem ikke, vil det sandsynligvis ikke lykkes at gennemføre på en ordentlig måde. De er nødt til at have tillid til instruktionerne og til mig. Det handler om, at det vi har aftalt, det er også det, vi efterfølgende gør. Det giver tit nogle sandhedsøjeblikke. Nogle aha-oplevelser, hvor de virkelig går igennem deres egen frygt. Vi arbejder med at tale fra hjertet, at tale om noget der betyder noget for den enkelte. Over 50% af det vi siger, opfattes gennem kropssprog. Magter vi at sige det med kroppen, så kommunikerer vi på en stærk måde. Det kan godt være skræmmende for nogen – eksempelvis de personer, der har det hele oppe i hovedet, og på den måde har styr på det hele. Man kan med det samme se, om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det kroppen signalerer.

Desuden gennemføres alting i læringsloop, med et oplæg, en gennemførelse og til sidst en opsamling, hvor vi trækker læring ud. Næste skridt er brobygning til hver-dagen, der er en metode til at gøre læring operationel. Det er tanken, at der under-vejs er tid til at få skrevet indsigter, erkendelser og oplevelser ned i deres dagbøger, så al læring bliver fastholdt, og dermed får langtidseffekt. Dagbogen bliver en del af den proaktive plan. Den bliver til en metode/et værktøj til at fastholde læring i hverdagen. Det bliver kandidatens samling af guld-korn, der alt sammen kommer ind under ”stof der virker”.

Det er et meget intensivt forløb, så kandidaterne får sovet meget mindre end de plejer. Jeg bruger træthedsfaktoren til at få paraderne ned. Hvis jeg skal arbejde med mennesket, så er jeg nødt til at få facaderne væk, og en af måderne er at gøre dem trætte. De bliver rigtige mennesker, for de magter ikke at holde facaderne oppe. De finder ud af at leve op til princippet om en mund og to ører. I dagens Danmark er der jo mange, der arbejder efter princippet om to munde og et øre. De snakker og snakker, og der sker i realiteten ingenting. På boot camp’en sker det noget, og her vil kandidaterne lære vigtige ting omkring ledelse, samarbejde og kommunikation.


Hvad får de med efter 4 døgn?

De vil få en masse individuelle indsigter omkring deres egen og teamets gøren og laden. De har ligeledes fået nogle værktøjer til, hvordan man kan arbejde og tænke. De har fået idéer til, hvordan man kan operationalisere læring og indsigter. En udviklingsplan med fremadrettede fokusområder. Klarhed omkring hvad den enkelte skal holde øje med det næste halve år. Så det er da et meget godt output på kun 4 døgn.

Fakta

Pharma Academy starter med en fire dages boot camp, hvor formålet er, at du skal blive klogere på dig selv, samt de andre på dit team. I løbet af de fire døgn, vil du opleve at komme tæt på dig selv, både på det mentale og det fysiske plan.

Links

Seneste nyt

Byg GMP ind fra starten med en bygherrerådgiver

I denne artikel kan du læse om, hvordan en uafhængig bygherrerådgiver kan skabe værdi. Særligt gennem vurdering af enterprisen, og gennem løbende kontrol med fremdriften. Det er især interessant, hvis du har ansvaret for en udvidelse af produktionen, for nye GMP-faciliteter, eller har en enterpriseopgave, der skal løses. Især, hvis I ikke har en etableret projektorganisation eller en projekteksekveringsmodel.

Læs mere »
da_DK
en_GB da_DK

Vi benytter os af cookies for at generere statistik samt optimere brugervenligheden og funktionaliteten. 
I vores cookiepolitik kan du finde mere information om vores brug af cookies og hvordan man sletter eller blokerer disse. 
Hvis du ikke aktivt foretager et valg, men fortsætter med dit besøg på vores hjemmeside, samtykker du til vores anvendelse af cookies.