AlfaNordics Skræddersyet Kurser

Helt overordnet, er det en del af AlfaNordics strategi at være en vidensvirksomhed, og et naturligt afsæt i det er at undervise kund-erne. Der er i branchen krav til og et ønske om konstant efteruddannelse, så der er en stigende efterspørgsel. Det at kunne give undervisning på et højt fagligt niveau er noget, som virkelig ligger AlfaNordic på sinde. Undervisningen er altid stærkt knyt-tet til den praktiske måde, man arbejder på inden for GMP, så det ikke alene bliver en teoretisk gennemgang af paragraffer. Christian Ilsøe, som selv underviser for AlfaNordic, fortæller her om tankerne bag de virksomhedstilpassede kurser hos AlfaNordic.


Hvem er det I primært underviser?

Det har bredt sig til, at vi gør det for rigtig mange af vore kunder. Det er kunder, som både er producerende farmaceutiske firmaer, men det er også firmaer, som er leverandører til den farmaceutiske produktion, eksempelvis maskinleverandører. For der er også krav i GMP-reglerne om, at de virksomheder, der leverer ind til den farmaceutiske industri, også skal have kendskab til GMP.


Hvilke kurser kan AlfaNordic tilbyde?

Vi har lavet et kursuskatalog. Der står 10 kurser, som vi i hvert fald har liggende parat som konceptkurser med en masse undervisning, men hvor vi selvfølgelig vil tilpasse det til den enkelte kunde hver eneste gang. Vi har kurser i f.eks. basal eller udvidet GMP, god valideringspraksis, god distributionspraksis, medical device, risikovurderinger og cleaning validation. Det er jo fordi, vi gennem årene har arbejdet meget i de her områder og samlet rigtig megen viden sammen.

En del af kurserne er startet ved, at nogle af vores specialister har stillet sig op foran de øvrige konsulenter i AlfaNordic og holdt et foredrag af måske 3 timers varighed. Ud fra det har vi afgjort, at emnet er så interessant og undervisningsmaterialet så professionelt, at vi gerne vil tilbyde det til vores kunder.


Hvordan er kurserne bygget op?

Konceptuelt er de bygget ens op med en god blanding af teori, praksis og øvelser. De fleste af dem – det er i hvert fald det, vi anbefaler –  er halvdagskurser. Det er simpelthen ud fra den tanke, at det er de færreste mennesker, der kan holde ud at sidde en hel dag på et kursus. Hvis der er lyst til mere, så vil vi hellere komme 2 gange 4 timer, end vi vil komme 8 timer.

Et 4-timers kursus er typisk bygget op af 2 seancer à en time, hvor vi sætter rammen for, hvad der står i lovgivningen, hvordan man kan gøre det praktisk og måske også lidt historie om, hvordan det har udviklet sig over tid. Efterfølgende har vi en seance om, hvad der er sket af nyt. De fleste af de mennesker, vi har inde på kurser, er jo ikke nybegyndere. Det er folk, der har arbejdet i branchen i mange år. Så derfor kører vi med en genopfriskning af, hvad der er sket inden for de sidste par år, hvad man skal være opmærksom på, og hvad myndighederne har fokus på.

I den sidste time tager vi eksempler fra virksomheden selv. Jeg har i forvejen fået en masse dokumenter fra kunderne, og viser deltagerne, hvad jeg har fundet af ting, som vi så får en diskussion om. Hvad er ret og rimeligt? Den sidste time er holdet på, og jeg er facilitator. Det fungerer rigtig godt.


Laver I kurser, der ikke står i jeres kursuskatalog?

Hvis det er emner inden for AlfaNordics arbejdsområde, så udarbejder vi gerne kurser. Det har vi gjort før.


Hvor mange er der plads til på kurserne?

Vi anbefaler maksimum 20. Det bedste er en 10-12 stykker i forhold til at opnå en rigtig god dialog.


Hvor mange er I, der underviser hos AlfaNordic?

På nuværende tidspunkt vil jeg tro, der er 6-7 af AlfaNordics konsulenter, der underviser, og det er vi ved at udvide. Der er nogen, der ikke kan fordrage at undervise, og så får de selvfølgelig lov til at være fri. De, der gerne vil prøve det, får lov til at prøve det på den interne undervisning først. Det handler jo ikke kun om at have en høj faglig viden. De skal også kunne formidle. Derefter kommer de ud i en virksomhed sammen med en af os andre, som har prøvet det rigtig mange gange. Så vi slipper ikke bare nogen ud, for vi ved, at det er vores ansigt udadtil.


Hvordan udvikler AlfaNordic sine kurser?

En af de ting, vi er meget opmærksomme på, er feedback fra vores egne konsulenter om, hvad der foregår ude i virksomhederne lige nu – hvad der er oppe i tiden. Det er bl.a. heraf, at et kursus som serialisering og et kursus som risikovurdering er opstået. Det er, fordi vi hører fra vores konsulenter, at det er noget, der virkelig bliver efterspurgt. Vi har måske samtidig en fornemmelse af, at kunderne har vanskeligt ved at omsætte reglerne på netop de områder i noget praksis. Reglerne står jo ikke bøjet i neon. Der er mange steder, hvor det er noget, man oversætter selv. Det er dér, kurser kan være rigtig gode, og det er dér konsulenthuse kan være rigtig gode, fordi vi oplever problematikkerne fra mange forskellige virksomheder.


Hvorfor tror du, I har så stor succes med jeres kurser?

Jeg tror, at grunden til, at kunderne henvender sig til os igen og igen, er, fordi de ser, at vi formår at have både høj faglig viden og stor praktisk erfaring. Det tror jeg, er kernen i det – og så det, at vi laver det hele virksomhedstilpasset. Vi gør en dyd ud af at lave det virksomhedstilpasset. Det er med til at gøre kurserne yderst relevante og underholdende.

Vi gør også meget ud af, at det ikke alene er flere hundrede slides, vi skal nå igennem på 4 timer. Der er plads til, at vi også kan komme ud ad en tangent, hvis det er vigtigt. Vi har jo allesammen prøvet at være på kurser, hvor der er en, der stiller sig op, og bogstavelig talt læser op af slides eller lovtekst, og det falder man simpelthen i søvn af. Derfor laver vi GMP-kurser, som selvfølgelig har de korrekte elementer fra GMP-reglerne, men hvor vi samtidig kommer med en masse praktiske eksempler fra afdelingen vi underviser, krydret med historier fra den virkelige verden om, hvad der er god og dårlig GMP. På den måde får vi en rigtig god dialog omkring GMP i praksis, og det er i hvert fald vores erfaring, at det er her, vi tager kegler. Det hele gøres selvfølgelig på en måde, hvor vi undgår at hænge nogen ud, fordi de f.eks. har udfyldt et skema forkert.


Gør i andet for at undervisningen skal blive mere interessant?

Jeg forsøger altid at trække det over i noget andet end det, der er meget specifikt for de regler, vi nu sidder og snakker om. Således får folk et billede af, hvordan tingene hænger sammen på et andet plan, det er ikke bare noget, de kun sidder med i deres virksomhed. Det handler om sporbarhed. Det er noget med at dokumentere, og noget med at sikre en vis kvalitet. Det får jeg virkelig god respons på. De glemmer aldrig de GMP-kurser, for eksemplerne gør, at de kan forbinde det over i noget andet – det er ikke bare noget med medicin. Der er en større mening med det hele.

Når man har undervist i mange år, så finder man ud af, at vi mennesker er forskellige. Der er nogen, der sidder helt fremme på stolen, og er helt oppe at køre. Og så sidder der nogen med en forventning om, at nu kommer der noget af det kedeligste, de nogensinde har været udsat for. Hvis man kan nå at få vendt dem, så bliver det godt for alle, så det bestræber vi os virkelig på.

Tit handler det om, at folk ikke tror, de har noget med GMP at gøre. På et tidspunkt blev jeg bedt om at undervise portvagterne i en virksomhed. De anede ikke, hvorfor de skulle have det kursus, for de arbejdede på ingen måde med GMP. Jeg kom ret hurtigt med 4 eksempler på, hvor de arbejdede med GMP. Bl.a. modtog de reklamationer uden for almindelig åbningstid. Her var det deres ansvar at ringe til kvalitetschefen, og informere om reklamationen, som i yderste konsekvens kunne betyde, at der skulle trækkes et lægemiddel tilbage. Det er jo ekstremt meget GMP. Desuden gik de brandvagt, og på den brandvagt skulle de én gang i døgnet aflæse en fryser, som indeholdt prøver. Temperaturen skulle noteres i en logbog. Det er jo også GMP. Så folk som arbejder i en farmaceutisk virksomhed og tror, at de ikke har noget med GMP at gøre, de tager som regel fejl. De har næsten alle sammen en flig af GMP i deres arbejde.


Skal man som virksomhed være nervøs for, at konkrete eksempler fra et kursus, bliver spredt ud i branchen?

Nej, det kommer ikke til at ske. Der er jo aldrig nogen, der står og fortæller om produkt- og / eller proceshemmeligheder. For det første er det firmapolitik, at hvad vi hører et sted, bliver ikke delt med andre på et konkret niveau. Vi kan godt gøre det på det meget abstrakte niveau, og det er okay. Vi nævner aldrig andre firmaers navne. Derudover har vi med langt de fleste af vores kunder en non-disclosure agreement, som simpelthen gør, at vi ikke må dele noget.


Hvordan håndterer I non-disclosure agreements, samtidig med at I sørger for at bidrage til vidensdeling i branchen?

Det vigtigste man kan som konsulent, er jo at udbrede viden. Hvis vi opdager, der bliver gjort noget, som er smart i en virksomhed, så vil vi gerne formidle det videre til en anden virksomhed, når der bliver spurgt ind til, om der findes smartere metoder. Vi har en måde at gøre det på, som er acceptabel. Hvis jeg er blevet spurgt ind til noget, som jeg har hørt en smartere løsning på, så har jeg sagt, at jeg kender en, der måske kan hjælpe. Så siger jeg ikke mere i den sammenhæng, men jeg går tilbage til den person, jeg tidligere har snakket med om problemstillingen, og spørger, om det vil være okay, at jeg formidler vedkommendes kontaktdata videre. Så kan folk selv afgøre, til hvilket niveau de udtaler sig. Jeg har blot formidlet kontakten, og det ved jeg, bliver bifaldt.

Virksomhederne er blevet opmærksomme på, at der er store fordele ved at dele. Faren i den her branche er, at man lægger sig under niveau eller lægger sig alt for meget over niveau. I det ene tilfælde risikerer man en tiltale, og i det andet ender man med at bruge alt for mange ressourcer. Så når det handler om, hvordan man opfatter GMP-regler, så er det min oplevelse, at her deler man fuldstændig åbent.


Bliver kurser brugt til test af medarbejdere?

Det har jeg slet ikke hørt om, og jeg er ikke selv blevet spurgt om noget i den stil. Lederne ved jo godt, hvem de har ansat hos dem, og jeg finder ikke noget på medarbejderne, de ikke ved i forvejen.


Hvordan undgår I at hænge nogen ud, når I fremhæver konkrete eksempler fra virksomheden?

Det er klart, at det ved første indtryk måske ikke er så rart, når man sidder i et forum, og ens navn bliver nævnt på et fejlbehæftet dokument, men jeg gør en dyd ud af ikke at hænge nogen ud. Vi gør det jo udelukkende for, at vi allesammen kan lære noget. Jeg sørger altid for, at der er en afslappet og åben stemning i lokalet, inden vi kommer til den del af kurset. Jeg har endnu ikke været ude for, at der er nogen, der har følt sig hængt ud. Det bliver også i det rum. Jeg går jo ikke videre med det. Det handler om læring, og det er det, vi koncentrerer os om.


Skal man bestå en prøve på kurserne?

Vi afslutter som regel kurserne med, at der er en test. Den test har et niveau, som er aftalt med kunden. Der er nogen, der gerne vil have en tip-en-13’er-test, hvor man for eksempel skal svare rigtig på 10 ud af 13 spørgsmål for at få sit kursusbevis. Det er der bestemt eksempler på. Vi har også andre, der gerne vil have, vi uddeler nogle spørgsmål, og så gennemgår dem i plenum. Så får alle, der har deltaget, et kursusbevis.

Det er vigtigt med kursusbeviset, for der står i GMP-reglerne, at man skal kunne dokumentere den træning, man deltager i.

de én gang i døgnet aflæse en fryser, som indeholdt prøver. Temperaturen skulle noteres i en logbog. Det er jo også GMP. Så folk som arbejder i en farmaceutisk virksomhed og tror, at de ikke har noget med GMP at gøre, de tager som regel fejl. De har næsten alle sammen en flig af GMP i deres arbejde.


Skal man som virksomhed være nervøs for, at konkrete eksempler fra et kursus, bliver spredt ud i branchen?

Nej, det kommer ikke til at ske. Der er jo aldrig nogen, der står og fortæller om produkt- og / eller proceshemmeligheder. For det første er det firmapolitik, at hvad vi hører et sted, bliver ikke delt med andre på et konkret niveau. Vi kan godt gøre det på det meget abstrakte niveau, og det er okay. Vi nævner aldrig andre firmaers navne. Derudover har vi med langt de fleste af vores kunder en non-disclosure agreement, som simpelthen gør, at vi ikke må dele noget.


Hvordan håndterer I non-disclosure agreements, samtidig med at I sørger for at bidrage til vidensdeling i branchen?

Det vigtigste man kan som konsulent, er jo at udbrede viden. Hvis vi opdager, der bliver gjort noget, som er smart i en virksomhed, så vil vi gerne formidle det videre til en anden virksomhed, når der bliver spurgt ind til, om der findes smartere metoder. Vi har en måde at gøre det på, som er acceptabel. Hvis jeg er blevet spurgt ind til noget, som jeg har hørt.

Fakta

Vi udbyder både åbne og firmatilpassede kurser. De åbne kurser er for individuel deltagelse, hvor der er mulighed for at møde folk på tværs af virksomheder & uddannelser. De firmatilpassede kurser er specialudviklet i samarbejde med den enkelte virksomhed

Links

Seneste nyt

da_DK
en_GB da_DK

Vi benytter os af cookies for at generere statistik samt optimere brugervenligheden og funktionaliteten. 
I vores cookiepolitik kan du finde mere information om vores brug af cookies og hvordan man sletter eller blokerer disse. 
Hvis du ikke aktivt foretager et valg, men fortsætter med dit besøg på vores hjemmeside, samtykker du til vores anvendelse af cookies.