Fra Kaluga til Kalundborg

Mai-Britt Olafsson har været ansat i AlfaNordic siden efteråret 2012. I øjeblikket arbejder hun på en konsulentopgave hos Novo Nordisk, Kalundborg. Hendes opgaver består blandt andre i at agere “bruger” i forbindelse med implementering af ny produktionslinje og samt kvalificering af 2D koder.


Hvordan kom du til at arbejde for AlfaNordic?

Christian Ilsøe (en af de 3 ejere af AlfaNordic) tilbød mig en spændende opgave (Læs: Opgaven i Kaluga). Jeg kendte ham fra Lundbeck for mange år siden og vi mødtes i forbindelse med et konsulentjob, han havde på Riemann.


Hvad var din første opgave for AlfaNordic?

Det var også for Novo Nordisk, men i Kaluga, Rusland. Det var et QA-job i forbindelse med etableringen af en ny fabrik. Selve bygningen stod ikke færdig, da vi startede, så det var spændende at være starte fra bunden og se det hele vokse. Jeg havde ansvaret for de russiske konsulenter, overblik over valideringsdokumentation samt træningsseancer med nye medarbejdere.


Hvilke opgaver udfører du primært nu?

Kvalitet, produktion, validering, kvalificering, rådgivning.


Hvad tænkte du, da du fik muligheden for at blive konsulent?

Jeg var betænkelig. Kan man tjene en acceptabel løn? Kan jeg betale mine regninger? Som lønmodtager får man jo sin faste løn, pension, løn under sygdom og så videre. Som konsulent aflønnes man per time, så det er nødvendigt at sætte til side til perioder, hvor der ikke er arbejde. Det var jeg ret betænkelig ved i starten, men jeg må sige, at mine bekymringer er gjort til skamme, for der har været arbejde siden dag ét. I sidste ende er det et spørgsmål om at distribuere indtægten, så på den led er jeg ikke nervøs mere. At gå fra fast løn til timeløn er da et stort spring for mange, når der er fast udgifter, som skal betales.


Hvordan er det at komme ud i en virksomhed som konsulent?

Som regel bliver man modtaget med kyshånd, for konsulenter bliver hyret ind, når der ikke er tid i den faste stab eller der bare er brug for nye kompetencer og know-how. Der er som regel rigtig travlt, så det gælder om at være lidt udfarende og have en god portion gåpåmod, for de fleste steder er der ikke tid til nursing.

Nogle distancerer sig måske lidt og går i gang med det, de er hyret til. Det har meget at gøre med, hvordan man er som menneske. For mig er det vigtigt, at jeg hurtigt  bliver en del af det der foregår i projektet eller afdelingen. Opgaven skal løses, og den skal løses på bedst mulig vis og være så holdbar at virksomheden kan leve videre med resultatet bagefter. Derfor er det for mig vigtigt at forstå virksomheden, stikke en finger i jorden og gå ud derfra.


Hvad starter du med, når du kommer ud til nyt sted?

I starten går en del tid med at finde ud af, hvordan man gør tingene lige netop dér. Der er en del SOP’er (standard operating procedures), der skal læses, før du overhovedet får lov til at gøre noget som helst. Ofte er det også en gode idé, at foretage en GAP-analyse.


Kan du huske, hvordan du havde det, da du skulle ud på dit første job som konsulent?

Jeg var da hunderæd. Når der kommer en konsulent, så forventer de fleste jo, at det er en med tjek på tingene, en som er genial og bare sætter tingene i gang.


Var du nervøs for, om du fagligt ville leve op til forventningerne?

Ja. Specielt med QA-jobbet i Kaluga. Her tænkte jeg, at jeg jo ikke havde arbejdet i funktionen QA tidligere og jeg kendte ikke deres (læs: Novo Nordisk) processer. Jeg ved en masse om at bygge kvalitet ind i dokumenter / processer der sendes videre til QA og har altid haft et godt samarbejde med QA.

Jeg vidste, hvad der skulle til i det pågældende projekt, men jeg havde jo ikke siddet direkte med QA-godkendelse af dokumenter på det niveau. Jeg valgte så at gå til det med den produktions, GMP, kvalificeringserfaring, jeg har. Det viste sig, at min erfaring rakte fint til opgaven. Jeg kunne godt gå hen og blive lidt for detaljeret, da jeg var vant til at anskue dokumenterne fra et brugerperspektiv, så der skulle jeg lige justere mig selv lidt.


Er det ikke hårdt, hele tiden at skifte kollegaer?

Jo, det er det da, men jeg vælger at se sådan på det, at jeg får udvidet mit netværk. Man lærer mange at kende og finder ud af, hvem man skal gå til og hente indspark ved udfordringer. Man skal være udadvendt og det ryster da lidt i maven engang imellem, men det går hurtigt over. I sidste ende er det sjovt, og ofte er der også flere konsulenter på en opgave, hvilket giver sparring og udvidelse af netværk.


Er der nogen erfaringer, du tog med fra Lundbeck?

Her lærte jeg at det er guld værd, i forbindelse med implementering af nyt udstyr og processer, at have operatørerne med fra start i forhold til kravspecifikationer, FAT (factory acceptance test), SAT (site acceptance test), kvalificering, dokumentation, SOP’er og så videre. I et projekt løfter operatørerne sig helt vildt, tager ejerskab fra start og lægger en stor indsats. Linjen kommer i sidste ende til at køre meget hurtigere, når de endelige brugere af udstyret er med fra tænkefasen. Her fandt jeg ud af, hvor mine kompetencer ligger. Projekterne, kvaliteten og lederskabet og det med at binde de 3 ting op mod hinanden.

Jeg drømte om at blive spansk tolk nede i EU, så det ligger jo langt fra. Jeg tog til Spanien for at lære sproget og da jeg kom hjem, var kvotienten steget og så ville jeg ikke vente et år mere. Jeg så en artikel, hvor det lokale apotek søgte elever og så kom jeg i lære der.


Konsulent i den farmaceutiske industri er jo ikke umiddelbart et job, som de fleste skoleelever kender til. Var det det job, du drømte om, da du var yngre?

Nej, jeg drømte om at blive spansk tolk nede i EU, så det ligger jo langt fra. Jeg tog til Spanien for at lære sproget og da jeg kom hjem, var kvotienten steget og så ville jeg ikke vente et år mere. Jeg så en artikel, hvor det lokale apotek søgte elever og så kom jeg i lære der. Så det var lidt tilfældigt. Jeg har senere taget en diplomuddannelse i ledelse.

Jeg taler fransk, italiensk og spansk og har fundet ud af, at det kan jeg bruge i mit arbejde, når vi er ude på opgaver. For eksempel når jeg har været med til at købe maskiner rundt omkring i Europa, så kan jeg bruge sproget. Jeg ville være tolk, men jeg synes, jeg har fået kombineret det meget godt med det job, jeg har nu, og så er der mange andre spændende ting ved det, jeg laver nu.


Hvad er det, der driver dig i hverdagen?

Jeg har det rigtig fint med at starte et projekt op og føre det til dørs. Man starter i nul, arbejder en periode og ender på 100 og de mennesker der er med i projektet, kan jeg se, er vokset med opgaven. Det føles godt at følge noget til døres på den måde.


Hvad laver du, når du ikke arbejder som konsulent?

Jeg går. Jeg overvejer at tage en uddannelse som tourleder gennem dansk vandrelaug. Så kan jeg arrangere vandreture rundt omkring i Danmark og ønsket er også at arrangere rundt om i verden. Så har vi et lille bondehus på Lolland – et sommerhus i virkeligheden. Her tager jeg ned med familien og læser en del. Familien vokser med flere og flere børnebørn, så dem bruger jeg også en del tid med og så dyrker jeg yoga.


Er der nogen af dine fritidsinteresser, som giver dig kompetencer i forhold til dit job?

Yogaen gør. Når der er 400 bolde i luften er det godt at vide, hvordan man skal trække vejret på den gode måde.


Her til sidst. Hvordan kan AlfaNordic skille sig ud?

Vi har en rigtig stor faglig viden i AlfaNordic og en empatisk tilgang til tingene. Jeg ved AlfaNordic har et godt ry hos de virksomheder, vi samarbejder med. Vi skal blive ved med at sikre den gode overlevering, så man kan betragte det at købe konsulentbistand som en investering i viden og ikke som en udgift i arbejdskraft.


Er det pengene værd, når man hyrer en konsulent?

Ja, for opgaven bliver løst hurtigt. Det er det, der er brug for og så er der det med overleveringen igen. Det er så vigtigt, at vi videreformidler den viden, der er indsamlet, så virksomheden kan bruge den fremover. Det er selvfølgelig noget, virksomheden skal være opmærksom på, men også et område vi som konsulenter skal have fokus på.


Spænder man ikke ben for sig selv som konsulent, hvis man bare overleverer al den viden, man ligger inde med? Hvorfor skulle de så ringe efter en igen?

Der vil altid opstå et behov. Det vigtigste er, at jeg har efterladt et indtryk af, at vi (læs: AlfaNordic) er et troværdigt foretagende. Alternativt kan vi jo eventuelt synliggøre behovet,  hvis kunden ikke ringer selv. Mai-Britt smiler.

Fakta

AlfaNordic leverer kompetencer indenfor kvalificering og validering af anlæg, udstyr, processer (API, aseptiske processer, pakkeprocesser), rengøringsvalidering og IT/automatik.

Links

Validering

Kontakt os

Seneste nyt

Byg GMP ind fra starten med en bygherrerådgiver

I denne artikel kan du læse om, hvordan en uafhængig bygherrerådgiver kan skabe værdi. Særligt gennem vurdering af enterprisen, og gennem løbende kontrol med fremdriften. Det er især interessant, hvis du har ansvaret for en udvidelse af produktionen, for nye GMP-faciliteter, eller har en enterpriseopgave, der skal løses. Især, hvis I ikke har en etableret projektorganisation eller en projekteksekveringsmodel.

Læs mere »

Rådgivningsvirksomheden A-consult lever videre i et fagligt styrket AlfaNordic

Efter 35 år som selvstændigt konsulenthus åbner A-consult et nyt kapitel ved indgangen til 2020, sammen med AlfaNordic: Siden juni 2018, hvor AlfaNordic købte A-consult, har de to konsulenthuse gradvist arbejdet sig tættere på hinanden ved at dele viden, konsulenter og erfaringer. Fra 1. januar 2020 deler de også navn, når samarbejdet fortsætter under AlfaNordic A/S.

Læs mere »
da_DK
en_GB da_DK

Vi benytter os af cookies for at generere statistik samt optimere brugervenligheden og funktionaliteten. 
I vores cookiepolitik kan du finde mere information om vores brug af cookies og hvordan man sletter eller blokerer disse. 
Hvis du ikke aktivt foretager et valg, men fortsætter med dit besøg på vores hjemmeside, samtykker du til vores anvendelse af cookies.